Mikrovirksomheder og iværksætteri

Det største erhvervspotentiale i landdistrikterne er mikrovirksomheder. Vi vil gerne tilfører en oprigtig nysgerrighed på disse virksomheders potentiale og medvirke til, at mikrovirksomheder bliver mere synlige, så dette usynlige erhvervsliv får en tydeligere placering på landkortet – både blandt erhvervsfolk, kommuner og ikke mindst hos os borgere.

Mange tænker, at mikrovirksomheder = iværksættere, der endnu ikke er blevet “voksne” og dermed er blevet til en “rigtig virksomhed”.
Der er mange iværksættere, der har en mikrovirksomhed – en lille virksomhed (ifølge EU under 10 ansatte og under en omsætning på 2 mio Euro). Vi er også mange, der har en mikrovirksomhed, som vi har haft i mange år – Monas virksomhed er 5 år, og Henriks er 8 år.

Vi vil gerne vokse, men ikke på den traditionelle måde – vi vil vækste igennem netværk.

Væksten sker imellem mikrovirksomheder

Silicon Valley-entreprenøren Salim Ismail har udgivet bogen ‘Eksponentielle Organisationer“. Heri gøres op med det 20. århundredes måde at bygge virksomheder på:

“Den gamle forretningsmodel handlede om at bygge et hegn op omkring et godt hotel eller en god kok og så sælge adgang til den ressource. Man solgte knaphed. Men når man kigger på de nye virksomheder, så foregår mange af aktiviteterne uden for hegnet. Man trækker på et community, som kan lave arbejdet i stedet for en masse fastansatte. Og det hele automatiseres af algoritmer, så det bliver skalérbart. Det betyder ikke noget, om man har 100 kunder eller en million,” forklarer Salim Ismail, som har rødder i Indien og Canada.

Vi oplever, at der mangler netværk og sammenhænge for de mange mikrovirksomheder, så de kan skabe vækst imellem og med hinanden. Vores og andres erfaringer er, at mange mikrovirksomheder vækster betydeligt ved at indgå i netværk også indenfor ganske traditionelle erhverv. Vi medvirker gerne til at starte et netværk, og udbyder i denne forbindelse også en netværksdriver-uddannelse.

“Iværksætteri på fuld eller deltid”

Vi skal lære at kravle, før vi kan gå, men vi skal ville det! Sådan er det også med beslutningen om at tage skridtet og starte egen virksomhed – det kan gøres på fuld tid men også på deltid.

Det gode budskab er, at du kan starte med at kvalificere dig – allerede mens du går på arbejde, er studerende eller ledig. Det gælder i forhold til at få set på dig selv og din rolle som selvstændig, men også lære nogle af de værktøjer, som man skal bruge som virksomhedsejer f.eks. onlinemarkedsføring.

“Iværksætteri på fuld eller deltid” er et spændende foredrag om netop disse udfordringer, hvor vi inspirerer, så du kan forstå det, gribe det og bruge det – kontakt os for et tilbud.

I dag kan du lære det meste hjemme i sofaen, og du vil få dig selv testet af: har du den selvledelse og selvdisciplin, som det kræver, for at være selvstændig

 

Mona opremser nogle af de ting, som du skal have fokus på
Mona opremser nogle af de ting, som du skal have fokus på

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *